Maling af Mursten & Murværk – Alt du bør vide!

Overvejer du at gå i gang med at male dine mursten, så bør du tænke dig godt om. I denne artikel vil vi komme ind på både fordele og ulemper ved at male murværket.

Kan man male mursten? Ja det kan du godt, det kan friske facaden op og give den nyt liv, men det kræver også en del mere vedligeholdelse og garantien kan bortfalde da der er forhøjet risiko for frostskader.

Som du kan læse, så kræver en malet murstensfacade både mere vedligeholdelse og garanti kan bortfalde, vælger du stadig at murstenene skal males, så er der her nogle tips og vi prøver også at besvarer alle de typiske spørgsmål i forbindelse med maling af murværk.

Sådan maler du mursten og murværk

Find materialer og værktøj frem

– Beskyttelses briller
– Handsker
– Grundmaling
– Malerpensler
– Malerruller
– Maling/kalk

Rengør murstenene grundigt

Det første du bør gøre er at sikre at murstenene er rene og fri for snavs, alger osv. Vi har tidligere skrevet en stor guide om rensning af murværk.

Anskaf dig en stor spand, bland noget varm vand og en omgang sæbe. Med en kost kan du nemt vaske det værste snavs af murstenene.

Er der alger, mos eller andet, som ikke kommer så nemt af murærket, så kan du enten prøve med en algefjerner, eller kontakte en professionel.

Du kan også rense den ydre væg med en højtryksrenser, du skal blot være meget opmærksom på at du indstiller den til et tryk på mellem 100-1000 psi, da du ellers kan ødelægge murstenen, hvilket kan føre til fatale konsekvenser.

Lad murværket tørre ind

Inden du går videre med at male murene, så er det vigtigt at du lader murværket tørre helt ind. Hvis du går for hurtigt i gang, så kan damp og fugt, samle sig under murstenene malingen kan derved have svært ved at hæfte ordenligt på.

Tørretiden kan variere alt efter hvor varmt vejret er, om det er en væg indenfor eller udenfor og ikke mindst hvor meget vand der er blevet brugt i forbindelse med rengøringen. Et godt råd er også altid at rense murværket, på en god solskinsdag, så går processen noget hurtigere.

Dæk af og beskyt udsatte overflader

inden du går i gang med at male, så bør du dække alle overflader af, som du ønsker at beskytte mod sprøjt fra malingen. Indvendigt bør du dække gulv, dørkarme og vindueskarme godt af.

Maler du mursten udvendigt, så bør du dække alt fra nedløsrør, vinduer og udhæng godt af.

Grund murværket 2 gange

En af de vigtigste ting du ikke må springe over er at grunde væggen ordenligt. Bliver der ikke grundet ordenligt, så vil du opleve at du kan se farven fra murstenene igennem malingen.

Vi anbefaler dig at grunde murværket 2 gange inden der påføres maling, det er vores erfaring, at resultatet bliver langt bedre. Inden du går videre til at male væggen, så er det vigtigt at grundmalingen bliver ordneligt tør.

Mal murstenene

Nu er du kommet til at skulle male murstenene, du kan enten bruge latex maling, kalkmaling, akrylmaling, silikatmaling eller silikonemaling. Omkring døre og vinduer bør du anvende en god pensel, på de store flader kan du med fordel bruge en malerrulle på forlængerskaft.

Husk sikkerheden, er du på en stige, så få en til at holde stigen mens du arbejder og husk ligeledes altid at bruge briller og handsker i dit arbejde.


Hvor ofte skal mursten genmales?

For at holde din nymalede facade pæn, så anbefales det at du genmaler dine murstensvægge hvert 3-5 år, det vil holde dem i god stand.

Generelt, bør du bare være god til at vedligeholde din facade og murstensvægge, du bør også vaske og rense facaden en gang om året, som minimum, hvis du er god til dette, vil du opleve at du ikke behøver at male og skjule dine spor lige så ofte.

Kan man male ovenpå ødelagte mursten?

Det anbefales ikke at male ovenpå ødelagte mursten. Er der øgelagte og revnede mursten, så kan der muligvis også være fugt i murværket og er der det, så vil malingen have svært ved at hæfte og kan med tiden falde af.

Men ikke nok med at malingen kan have svært ved at hæfte, så kan fugten heller ikke komme ud og det kan føre til råd og skimmelsvamp i konstruktionen. Så er der revner i murværket, så bør du få en fagmand til at se på det inden du maler.

Hvilken type maling skal jeg vælge til mursten?

Når du skal vælge en maling til at male dine mursten eller facade, så bør du altid gå efter en diffusionsåben maling, så fugten kan trænge ud igennem malingen. Vi har tidligere skrevet om de forskellige typer maling til facader.

Du bør ligeledes vælge en maling som er vandtæt, så vand ikke trænger ind gennem murværket, hvilket kan have store konsekvenser.

En anden vigtigt pointe, når der skal vælges maling er at gå efter kvalitet. Det kan virke fristende at tage den billigste maling i byggemarkedet, men det er ofte billigere at vælge god kvalitet da det dækker bedre og giver et flottere resultat.

Du bør også undersøge hvilken type maling der er blevet benyttet før, da det ofte er bedre at male mursten og murede vægge med den samme maling. Er der eksempelvis brugt silikonemaling før, så brug det samme. Er mustenene tidligere kalkmalet, så anskag dig en god kalkmaling. Læs vores guide om kalkning af hus.

Hvornår på året bør jeg male mursten?

Skal du male en væg af mursten indvendigt, så kan du male hele året. Er der derimod tale om en udvendig væg, så bør du altid male når vejret er tørt, derfor anbefaler vi at male fra slut April til September. Læs vores tidligere indlæg om hvornår på året det er bedst at male facaden.

Det er altid en god ide at holde øje med vejrudsigten og sørge for at der er flere dage med tørt og godt vejr. Især hvis du først skal vaske og rense facaden og derefter vente på at den bliver tør inden du kan gå i gang med at male.

Kan jeg selv male mine murstensvægge?

Ja det kan du godt, så længe du har det rette udstyr, så er det en opgave der er ret lige til. Det vigtigste er at gøre forarbejdet ordenligt, med at vaske stenene og lade muren blive ordenligt tør inden du maler.

Det er også vigtigt at du er tålmodig efter du har grundet. Vent gerne 24 timer eller mere inden du går i gang med at male, det giver et bedre resultatet i sidste ende at være tålmodig.

FÅ 3 TILBUD FRA LOKALE FAGFOLK

Udfyld formularen og modtag 3 tilbud indenfor 48 timer.
100% gratis og uforpligtende.

Tilbudene indhentes via platformen 3byggetilbud.dk

Hvorfor du muligvis ikke bør male dine murstensvægge

Okay vi har givet dig en guide til hvordan du kan male dine mursten, samt besvaret nogle af de typiske spørgsmål vi ofte hører i forbindelse med maling af murværk. Men der er også gode grunde til ikke at male murstensvægge. Her giver vi dig et par eksempler.

  • Du kan ødelægge murværket – Mursten har brug for at kunne ånde, og det kan de ikke hvis du påfører en malingstype hvor fugt og damp ikke kan trænge ud. Derfor bør du ALTID sikre dig at din maling er diffusionsåben, gå ikke på kompromis.
  • Du kan skade konstruktionen – Vælger du en maling hvor damp og fugt ikke kan komme ud og er spæret inde bag malingen, så kan fugten hobe sig op og give problemer for hele konstruktionen på huset.
  • Det kræver vedligeholdelse – En murstensvæg der er malet, kræver en del mere vedligeholdelse end en almindelig murstensvæg. Vedligeholder du den ikke, så begynder malingen at krakelere og revne og det giver bare et dårligt indtryk.
  • Du kan ødelægge et stykke historie – Tænk over hvor gamle murstenene muligvis er? For mange er det en synd at male oven på et stykke historie, men valget er selvfølgelig dit.

FÅ 3 TILBUD FRA LOKALE FAGFOLK

Udfyld formularen og modtag 3 tilbud indenfor 48 timer.
100% gratis og uforpligtende.

Tilbudene indhentes via platformen 3byggetilbud.dk

Similar Posts