Maling af Hus – Alt du skal vide om maling af facade

Skal du have malet facaden på dit hus, så vil der helt sikkert være mange spørgsmål som du gerne vil have svar på. Hvad koster det at få professionele fagfolk til det? Kan jeg gøre det selv? Hvornår på året er det bedst at male facaden? Alle de spørgsmål, kan du finde svar på her.

Der er rigtig mange gode grunde til at opfriske huset og malet facaden, ikke blot gør det huset visuelt flottere, men det kan også øge værdien på boligen markant. Læs denne komplette guide og find frem til om du selv bør male huset udvendigt eller du skal ansætte en maler.

FÅ 3 TILBUD FRA LOKALE FAGFOLK

Udfyld formularen og modtag 3 tilbud indenfor 48 timer.
100% gratis og uforpligtende.

Tilbudene indhentes via platformen 3byggetilbud.dk

Hvad koster det at få malet facaden?

Hvad koster det at få malet facaden? Et gennemsnitligt dansk hus på 112 m2, koster typisk mellem 18.500-47.000 kroner, for at få malet hele facaden af professionelle fagfolk.

OBS: * Alle priseksempler er vejledende *
Vi råder dig til at indhente flere tilbud hos lokale fagfolk, for at få et bedre estimat af prisen. Indhendt gratis tilbud her.

Hvilke faktorer spiller ind i prissætningen?

Hvad er standen på facaden? Når en maler skal til at beregne en pris på hvad det vil koste at male facaden på dit hus, så er det første spørgsmål helt sikkert, hvad standen er på huset. Er standen så pæn at det blot skal have et nyt lag maling, så er prisen én. Skal der først pudset og repareres skader på facaden, så er prisen en anden.

Hvor stort er huset? Når fagmanden har fundet frem til hvor god eller dårlig standen er på facaden, så vil han spørge ind til hvor stort huset er. Som ofte kan du forhandle en bedre pris pr. m2, jo større huset er.

Er der flere etager på huset? Et hus på to etager, eller mere bliver ofte mere bekosteligt, da det ofte kræver stillads eller andet som skal sættes op, for at arbejdet kan foretages ordenligt.

Hvor i landet skal arbejdet udføres? Det kan være store forskellige i priser, alt efter hvor i landet, arbejdet skal udføres. De dyreste priser er i de store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. Skal maleren du vil ansætte til at male facaden køre langt ud på landet, så kan du også forvente at det regnes ind i slutprisen.

Hvilken type facade er der tale om? Når maleren har de overordnede information på plads, så skal han selvfølgelig også vide om der er tale om en murstensfacade, en pudset facade eller måske en træfacade.

Hvornår skal arbejdet være færdigt? Sidst men ikke mindst, så skal fagmanden også planlægge hvornår du ønsker at arbejdet skal stå færdigt. Jo bedre tid du giver ham og jo mindre han skal rykke rundt i andre opgaver, dets bedre for prisen.

Hvornår på året er det bedst at male facaden?

Den bedst tid på året til at male facaden er i perioden fra slut April til September og når vi har kontinuerligt +10 grader og med en luftfugtighed på omkring 60%.

Det er optimalt at følge lidt med i vejrudsigten dagene op til at du skal male din facade. Kan du se at det trænger op til regn, så er det bedst at udskyde projektet, da det anbefales at være tørt mindst 2 dage inden du maler og 2-3 dage efter. 

Du bør også være på udkig efter store temperatur sving fra nat til dag. Hvis der er store sving i temperaturen, så kan maling reagere på det og give en ujævn overflade som med tiden vil have nemmere ved at sprække. 

Undgå de aller varmeste sommerdage

Når facaden er klar til at blive malet, så er det vigtigt at vejret er rigtigt. Du skal som beskrevet ovenfor undgå dage med regn og store udsving i temperaturen, men du skal altså også undgå de varmeste sommerdage. 

Hvis det er for varmt, så kan du risikere at malingen klumper sammen og bliver for tør og derved vil du få en overflade som kan blive ujævn og med store klumper af sammentørret maling.

Så selvom det gerne må være sommer, så er der en fordel i at undgå de varmeste dage og den tid på døgnet hvor temperaturen er på sit højeste.

Undgå at male facaden om vinteren

Det danske vejr gør det stort set umuligt at male husets ydre i vintermånederne, selvfølgelig kan vi have en November måned som er forholdsvis tør, men normalt er det dog det modsatte der er tilfældet.

Hvis du maler facaden og det efterfølgende bliver regnvejr, så kan du risikere at malingen smitter af eller ikke binder ordenligt fast på ydrevæggene. Derfor skal du altså undgå de kolde og fugtige måneder.

Det kan dog under vise omstændigheder udføres af en profesionel maler, hvis han har godt styr på sine tørretider og sit håndværk generalt.

Forøges værdien af huset hvis facaden males?

Ja, det kan forøge boligens værdi at male husets facade. Ifølge en undersøgelse fra 2012, lavet af Homegain.com, kan det give en ROI på 55%. Ifølge undersøgelsen var gennemsnits prisen for maling af facade $1,406 (9.271,45 kr.) og boligens værdi steg med $2,176 (14.345,72 kr.).

En flot facade kan tiltrække flere købere

Når man skal sælge sit hus, så handler det rigtig meget om marketing, man skal tiltrække køberne. Og når en potentiel køber ser dit hus i avisen eller på nettet og det fremstår pænt og nydeligt, så er chancen bare større for at folk vil komme og kigge på det.

En facade der har skader og som ikke er vedligeholdt vil derimod skræmme mange købere væk. De fleste mennesker kan ikke overskue at skulle flytte ind i et hus, hvor der skal laves store reparationer.

Så som du kan se ovenfor, så giver det god mening at male facaden inden huset skal sælges, da det kan give en højere salgsværdi i sidste ende.

Hvilken farver sælger bedst?

Når du skal til at vælge farver, så er det vigtigt at vælge noget som ikke skræmmer for mange væk. Det skal være noget som de fleste folk kan se sig selv bo i.

De bedste farver, er de mere naturlige og rolige farver, såsom knækket hvid, beige og de grå toner. Det er godt at vælge nogle farve kombinationer, som skaber noget kontrast, så man kan se detaljerne på huset.

Et godt råd er at male selve facaden i en farve, mens de andre detaljer, kan være i en anden farve, det skaber den omtalte kontrast.

Inden du går i gang med at male en ny farve på boligen, bør du undersøge grundigt med lokalplanen eller grundejerforeningen, hvilke regler der er for farvevalg.

Hvor vigtigt er førstehåndsindtrykket af boligen?

Selvom vi altid får at vide at vi ikke skal danne os et førstehåndsindtryk af tingene, så gør vi det alligevel, det er ganske naturligt. Kommer du kørende og skal ud og kigge på en lang række boliger og du ser et hus med en slidt facade, hvor der vokser mos og alger på. Så vil det selvfølgelig give et dårligt indtryk.

Så sørg for at holde facaden i god stand, er der alger eller andet på facaden, så få en fagmand ud og foretage en algebehandling, det koster ikke alverden og kan give en stor positiv effekt.

I det hele taget er det bare en god ide at holde huset godt vedligeholdt i den tid hvor det står til salg. Sørg for at græsset er slået, at ting ikke flyder rundt og huset tager sig pænt ud udefra.

Vælg ikke mere end 2-3 farver

Når du skal sammensætte en farvepalette til det ydre på dit hus, så bør du ikke vælge mere end 3 farver. For mange farver kan få huset til at virke mindre og det kan distrahere køberens øje. Det er langt bedre at holde det simpelt og mere stilrent.

En god kombination kan være bruge én farve til selve facaden, en anden farve til døre, garagedøre og vinduer og en tredje farve til små detaljer. Det kunne eksempelvis være en knækket hvid til facaden, en mørkegrå til vinduer, døre osv.

Er der gammel maling på husets udhæng, så anbefales det ligeledes at du får det ordnet, så det hele ser indbydende ud for de kommende købere. Hvis der er en handyman gemt i dig, så kan du nemt skrabe den gamle maling af, slibe træet og komme et nyt lag maling på.

Kan jeg male ovenpå gammel facademaling?

Når facaden på huset skal males, så er der mange spørgsmål som melder sig, hvilken maling skal man vælge og kan man male direkte ovenpå den gamle maling, eller skal facaden rengøres først? Det spørgsmål giver vi dig svaret på i denne artikel.

Ja, du kan godt male ovenpå gammel facademaling, hvis du bruger samme type maling og facaden er i god stand. Hvis det er en træfacade, anbefales det at du først renser facaden og sliber overfladen så malingen kan hæfte.

Forbered facaden grundigt inden du maler

Er facaden gammel og slidt og trænger den til nyt liv, så bør du forberede facaden grundigt, inden du går i gang med at male. Inden du går i gang, så er det vigtigste selvfølgelig er der er styr på sikkerheden, så anskaf dig et par gode arbejdshandsker, en maske og beskyttelsesbriller.

Start herefter med at rense overfladen med en stiv børste som kan fjerne snavs, smuds og urenheder i overfladen. Er der ujævnheder i facaden fra gammel maling der har klumpet sig sammen, så kan du skrabe det af med en spartel.

Er facaden beskidt, så bør du vaske facaden grundigt af, sidder der alger kan du eksempelvis vaske med en algebehandling og få en ren overflade. Er der revner og huller i facaden, så bør de fyldes ud og slibes.

Skal jeg grunde først?

Det er altid en rigtig god ide at grunde sin facade inden man går i gang med at male den. Hvis du ikke grunder først, så kan du risikere at man kan se den gamle baggrund gennem malingen.

Det kan ellers umiddelbart virke som ekstra arbejde, men i sidste ende kan det spare dig både tid og penge. Så vær grundig første gang og gør arbejdet rigtigt.

Der er med andre ord ikke noget mere irriterende, end at du selv efter tredje lag kan se baggrunden igennem, eller at malingen ikke hæfter ordenligt ved og du så skal starte helt forfra.

Hvilken type maling bør jeg vælge til min facade?

Der findes flere forskellige typer af maling som kan bruges til facaden. De har alle sine fordele og ulemper og giver hver deres forskellige udtryk. Vi har tidligere lavet en guide, til at vælge den rigtige type facademaling.

Akrylmaling – Er en af de mest anvendte typer til danske boliger, den er modstandsdygtig til det danske vejr, den kan bruges til de fleste typer af facader, den er let at vedligeholde og så har den en lang levetid. En af ulemperne ved akrylmaling er dog at hvis du maler facaden over mange gange, så kan den med tiden miste evnen til at lade fugt komme fra husets indre sive ud.

Kalkmaling – Ønsker du et romantisk og levende look på husets facade, så er der ikke meget som kan måle sig med kalk. Det er flot og estetisk. Kalk har en utrolig lang levetid, men det bør påføres af en fagmand og det kan ikke benyttes på alle facader. Læs vores guide til kalkning af hus.

Silikonemaling – Minder på mange måder om akrylmaling og egner sig rigtig godt til det danske klima da det kan tåle regn og blæst. Silikonemaling er især egnet til nypudsede facader og giver en levende overflade. En af de store ulemper ved silikonemaling er at det kun fås i hvide farve nuancer.

Er det bedst at rulle, pensle eller sprøjtemale husets ydrevægge?

Til gør det selv manden, anbefaler vi at du går udenom sprøjtepistolen, det går hurtigt ja, men den kan være svær at styre, hvis ikke man er professionel.

  • Fordele og ulemper rulen – Malerrullen er fantastisk når de store overflader skal dækkes hurtigt, du kan nå langt på kort tid og rullen fordeler malingen godt. Ulempen er når de små detaljer på facaden skal males, her kan du dog med fordel bytte ud med en pensel.
  • Fordele og ulemper ved penslen – En god gammeldags pensel er stadig en malers bedste og mest brugte værktøj. Den er perfekt når hjørner, kanter, vinduer og døre skal males, men til de store overflader vil det tage for lang tid at bruge en pensel.
  • Fordele og ulemper ved sprøjtepistolen – Du har sikkert set hvor let det ser ud at male med en sprøjtepistol, men tag ikke fejl, det kræver lidt teknik. En professionel maler vil helt klart anvende en sprøjtepistol så ofte som muligt, da den dækker langt mere end en rulle eller pensel. Har du valgt at du selv vil male husets ydre, så anbefaler vi dog at du går udenom sprøjtepistolen.

Hvor lang tid tager det at male facaden på mit hus?

Et friskt lag maling kan gøre underværker for hvordan dit hus tager sig ud, men spørgsmålet er hvor lang tid det tager for et professionelt malerteam, samt hvor lang tid det vil tage for dig selv at male husets facade.

Et typisk dansk familiehus på 110 kvm, vil tage 1-3 dage at male for et malerteam på 2-3 personer. Gør du det selv, kan du forvente at det vil tage 3-7 dage.

Hvor mange lag maling skal facaden have?

Det kommer man an på hvilken type maling du bruger og hvor god kvalitet maling er i. Bruger du en billig maling, kan det hurtigt blivere dyrere end en kvalitetsmaling, da du skal male flere gange.

En god kvalitetsmaling behøver ofte ikke mere end to lag maling, hvis du har grundet facaden ordenligt. Vi råder dig til at følge anvisningen på malerspanden grundigt.

Skal jeg bruge tilladelse til at male mit hus?

Når husets ydre trænger til en ny omgang maling, så bør du tjekke godt op på hvad du skal bruge af tilladelser og kende til reglerne for hvilke farver du må bruge. Der kan være forskellige regler i lokalplan og grundejerforeninger, eller huset kan endda være fredet, så særlige regler gør sig gældende.

Lokalplanen er til for at sikre at enkelte huse og bygninger ikke skiller sig negativt ud fra mængden, ved eksempelvis at male husets facade i en skrap farve, som ikke matcher resten. Lokalplanen kan bestemme alt fra vinduer og tagtyper, til valg af maling og farve på facaden.

Kan jeg male huset ydre i præcis de farver jeg selv ønsker? Det korte svar er nej. Du bør tjekke lokalplanen, der fastlægger hvilke farver, der skal bruges i et givent geografisk område. 

Lokalplanen gælder kun for fremtidige projekter

Er dit hus på nuværende tidspunkt grønt og beslutter lokalplanen at forbyde huse med grønne facer, så er det kun gældende for fremtidige malerprojekter. Forstået på den måde at du ikke kan blive ramt, hvis dit hus er grønt og der senere laves en ny lokalplan.

Hvis du går ud og maler den samme farve på facaden igen, så er der blot tale om vedligeholdelse af boligen og du kan dermed heller ikke straffes med bøde.

Men du kan rammes hvis du går ud og maler facaden i en ny farve og lokalplanen har indskærpet dit farvevalg. Så derfor bør du altid læse lokalplanen for det område du bor i.

Forket farve kan give bøde

Har du ikke sat dig ind i lokalplanen og vælger du en farve til facaden, som ikke er godkendt, så kan naboer klage til kommunen og det kan ende med et påbud fra kommunen, om at male facaden om.

Følger du ikke påbuddet, så kan du blive politianmeldt, hvilket i særlige tilfælde kan ende med både en bøde og sagsanlæg, i henhold til § 64 i planloven.

Gør forarbejdet inden du vælger farve

Er du med i en grundejerforening, så bør du tjekke godt op på, hvilke regler de har. Hvis de har bestemte regler, kan de hurtigt sætte en sag i gang, som kan koste dig mange penge. Læs vores guide til at vælge den rette type maling til facaden.

Det er heller ikke helt nok, udelukkende at tjekke op på lokalplanen, du bør også tjekke om din bolig er fredet eller bevaringsværdigt. Det kan du tjekke på kulturarv.dk.

Hvis boligen er fredet, så må du ikke umiddelbart, vælge en ny farve til husets facade, det skal med andre ord bevares så originalt som overhovedet muligt.

Hvor ofte bør jeg male facaden på mit hus?

Er du begyndt at se facaden falme, eller malingen krakke på dit hus, så kan spørgsmålet om hvor ofte en facade skal males trænge sig på. Her giver vi dig både svaret på spørgsmålet, samt beskriver hvad der påvirker holdbarheder på facademaling og hvad du kan gøre for at få malingen til at holde længst muligt.

Som udgangspunkt er det en god ide at genmale facaden på dit hus hvert 5-10 år.  Hvor lang tid maling holder afhænger af hvor god kvalitet maling der er blevet brugt,  vejr og vindforhold i det geografiske område, samt om facaden løbende er blevet vedligeholdt.

Hvad påvirker holdbarheden på facademaling?

  • Malingens kvalitet – En af de ting der påvirker levetiden på udendørs maling mest er helt klart, malingens kvalitet. Jo bedre malingen er, jo bedre vil den også holde. Det kan virke som en god ide at købe noget billig maling, men i det lange løb kan det blive en dyr fornøjelse for dig.
  • Vejr og klima – Vind og vejrforhold spiller stort ind på hvor længe malingen på husets ydrevægge vil holde. Det er klart at i et land som Danmark, hvor vi kan have meget regn, fugt og hård vind, at det vil påvirke facaden over tid.
  • Bliver der udført vedligeholdelse – Er du ikke den bedste til at vedligeholde facaden, fjerne alger og i det hele taget sørge for at facaden fremstår godt og sundt, så kan det have stor indvirkning på holdbarheden af den påførte maling.

Hvordan får du det nye lag maling til at holde længere

Vil du gerne have malingen på facaden til at holde så længe som muligt, så bør du være god til at vedligeholde facaden og holde den sund. En af de ting som er typiske er at mange glemmer at tømme tagrenderne, så løbet vandet ud og ned på facaden, som med tiden kan danne store skader.

En anden ting der er vigtigt er at inden du går i gang med male facaden, at den så er godt renset. Hvis du gør det selv, så kan du rense facaden med en højtryksrenser og dermed fjerne både gammel maling der sidder løst, samt alger og desvidere.

Er der huller eller revner i facaden, så er det vigtigt at du gør forarbejdet ordenligt og lukker alle huller i facaden. Hvis du blot maler ovenpå, så vil det hurtigt krakke igen og resultatet vil blive dårligt.

Når du har renset facaden og alle huller og revner er lukket, så skal du lade facaden tørre godt ind. Maler du på en våd facade, så kan du næste med garanti starte forfra.

De rigtige vejrforhold er super vigtige, som regler er det bedst i sommermånederne, hvor du kan undgå både regn og ustabilt vejr.

Tegn på at facaden skal males igen

En af de første tegn på at facaden skal genmales er at malingen falmer. Malingen har med andre ord ikke længere den samme styrke og intensitet. Det er helt naturligt at maling falmer med tiden, men også et tegn på at facaden skal friskes op.

Er malingen begyndt at krakke og skallere, så er det ligeledes et tegn på at det er ved at være tid til en ny omgang maling. Som ofte begynder malingen at krakke på grund af vejrforholdene, både regn, blæst og hård sol, kan få maling til at krakke.

Sidder der løs maling på facaden af dit hus, så kan det enten skrabes af, eller sandblæses og så kan et nyt lag maling påføres.

Hvor godt blev arbejdet udført sidst?

Sidste gang da facaden blev malet, var det et hurtigt gør det selv projekt? Ofte holder malingen på facaden ikke ligeså længe, hvis det er påført forkert og arbejdet har været noget sjusk.

Derfor kan det også være gode penge at investere i en god maler, som sørger for at bruge både kvalitetsmaling, samt at arbejdet udføres korrekt.

Mange glemmer at gøre forarbejdet ordenligt når de selv skal male. Et godt forarbejde og god rengøring af facaden, giver bare langt bedre resultater i sidste ende.

Kan jeg male ovenpå alger?

Har du en facade, et hegn, nogle fliser eller tag som er fyldt med alger, så er det både grimt og kan være et tegn på andre skader på boligen, men hvad gør man ved algerne og kan man male ovenpå dem?

Nej, vi råder dig ikke til at male ovenpå alger. Hvis du maler ovenpå alger, så dræber du ikke algesporene og væksten af alger kan udvikle sig under malingen uden du kan se det, hvilket i værste fald kan det føre til store skader på huset.

Er alger skadelige for huset?

Isoleret set er alger ikke skadelige for boligen, det er dog et stort æstetisk problem som mange gerne er foruden. I sig selv er alger ikke skadelige, men de kan føre til andre skader på boligen.

Alger trives på facader som har skygge og hvor der kommer masser af vand. Det er også typisk at se algevækst på tage, vinduer og vindskeder, hvor der kan komme vand og fugt og hvor solen ikke står lige på.

Meget forskning tyder på at alger ikke har en nedbrydelig evne, samt at alger ikke giver øget risiko for fugtskader. Derfor er alger som oftest et æstetisk problem, men de kan altså være tegn på at andre skader findes i boligen, som eksempelvis en ødelagt tagrende, som kan medføre fugt- og skimmelsvamp.

Hvad kan man fjerne alger med?

De fleste kan godt selv gå i gang med at fjerne alger på enten soklen eller facaden. vi råder dig til at købe et algebekæmpelsesmiddel som er godkendt af Miljøstyrelsen. I denne database, kan du se alle godkendte midler til bekæmpelse.

Når du har købt et produkt som kan fjerne algerne, så bør du anskaffe dig en børste med stive hår og så er det ellers bare med at skure ovenpå algerne. Nogle produkter fjerner algerne hurtigt, mens andre er langstidsvirkende, så sørg for at læse grundigt inden påførsel.

Et godt dansk mærke af algefjerner er Neutralon, det er biologisk nedbrydeligt, det har en dokumenteret effekt, det er hurtigt virkende og så skader det ikke hverken miljøet eller grundvandet.

Hvor lang tid går der før algemiddel virker?

Der er meget stor forskel på hvor hurtigt du vil se at algemidlet vil virke. Gule alger på en facade, kan tage mellem 9-12 måneder før at algerne er væk.

Grønne alger er typisk de letteste at fjerne og du kan allerede se en effekt indenfor 10-20 dage. Meget afhænger af produktet og hvilke alge som det er der er på facaden.

Du kan se på algerne når de er døde, de skifter farve og bliver ofte sorte. Når farveskiftet er sket, så kan du skylle facaden ren og når den er tør igen, kan du male.

Hvorfor kommer der alger på facaden?

Har du alger på husets facade, så er det både grimt og potentielt skadeligt for boligen. Det er vigtigt at du finder frem til årsagen for algevæksten, den vigtigste faktor for at alger kan gro og trives, er vand.

Typisk ser vi at folk har en flækket tagrende, eller en tagrende som er fyldt op med blade og skidt. Det gør at regnvandet langsomt kan sive ned på facaden og det danner et godt grundlag for at algerne kan trives på muren.

Det ses også at der kan være huller eller revner i facaden, her kan fugten trænge ind og gøre store skader, så sørg for at holde din facade godt beskyttet, mod vind og vejr.

Det er vigtigt at diverse skader opdages hurtigt og udbedres med det samme. En fugtig ydervægge med algevækst, kan give skimmelsvamp i hele boligen og det kan blive en dyr fornøjelse hvis ikke skaderne repareres i tide.

Hvor lang tid tager det for facademaling at blive tørt?

Der er rigtig mange faktorer som kommer i spil, når man kigger på hvor lang tid det tager for facademaling at blive tørt. Her har vi lavet en tabel som viser tørretider for forskellige typer maling. Længere nede vil vi gå mere i dybden med de faktorer som kan påvirke tørretiden.

Akrylmaling2-8 timer
Silikonemaling1-7 dage
Kalkmaling1-14 dage
Cementpulvermaling1-3 dage
Silikatmaling1-3 dage

Vejr og klima spiller stor rolle på tørretiden

Er det fugtigt i vejret, så kan du godt regne med at det kan tage længere tid end normalt for facaden at blive helt tør og før at malingen er hærdet færdigt.

Kort fortalt, så skal det hverken være for varmt, eller for koldt, derfor anbefales det ofte at male fra slut April til September og så bør du tjekke vejrudsigten, så du er sikker på at få nogle dage uden regn.

I sommerdagene, kan du også godt gå uden om de allervarmeste dage, da det kan få malingen til at tørre ind og dermed kan den komme til at klumbe når den påføres på facaden.

Hvor lang tid skal der gå inden næste lag maling?

Når facaden eller andre ting i hjemmet skal males, så vil du næsten altid skulle give det hele 2 omgange. Selvom det kan være fristen at gå hurtigt til værks og påføre det andet lag lige efter, så er det vigtigt at det første lag tørrer ordenligt inden du påfører næste lag. 

Venter du ikke længe nok så kan du risikere at det andet lag ikke hæfter sig fast og så kan du i værste fald starte helt forfra med at fjerne malingen og rense facaden.

Tørretiden er som sagt meget forskellig for de forskellige typer af maling, derfor bør du følge anvisningerne på malerspanden. Som minimum anbefaler vi dig at vente 24 timer med at påføre lag nummer to.

Hvor lang tid efter vil malingen lugte?

Der vil altid lugte af maling i starten, det kan godt tage op til en uge for lugten af forsvinde. Først skal alle stofferne fordampe helt og malingen skal hærde. 

Hvis du kan vende det til noget possitivt, så husk at tænk på at lugten er der, fordi du har fået en flot og ny facade på dit hus, så mon ikke du kan leve med lugten af maling i en uges tid.

FÅ 3 TILBUD FRA LOKALE FAGFOLK

Udfyld formularen og modtag 3 tilbud indenfor 48 timer.
100% gratis og uforpligtende.

Tilbudene indhentes via platformen 3byggetilbud.dk

Similar Posts